I room with Louisa. Louisa is older and her hair is like a red-and-gold noisy ocean down her back. There’s so much of it, she can’t even keep it in with braids or buns or scrunchies. Her hair smells like strawberries; she smells better than any girl I’ve ever known. I could breathe her in forever.
My first night here, when she lifted her blouse to change for bed, in the moment before that crazy hair fell over her body like a protective cape, I saw them, all of them, and I sucked my breath in hard.
She said, “Don’t be scared, little one.”
I wasn’t scared. I’d just never seen a girl with skin like mine.
Det er Charlotte, der deler værelse med Louisa på det psykiatriske hospital, som de begge er indlagt på. De første mange sider af bogen, og indlæggelsen, er Charlotte tavs. Bogstaveligt talt. Hun taler ikke, hun betragter kun. Og som læser ved ikke, hvorfor hun er indlagt. Men langsomt begynder hun at snakke igen, og langsomt får hun fortalt personalet om sin fortid, om de tragedier, der har gjort, at hun forsøgte at skære sig selv mindre, i stykker. Charlotte blev fundet i tide, reddet og nu er hun i behandling sammen med blandt andet Louisa med det red-and-gold hår, der falder ned af ryggen som et bølgende hav.
En hjertegribende YA-roman
GIRL IN PIECES er hård læsning. Det er endnu en YA-roman, som slår vejret ud af én, når man hører om, hvordan Charlotte er blevet svigtet af de voksne, der ikke kan passe på sig selv og derved heller ikke på hende, selvom de burde, og at hun oveni i alt dét, har mistet sin bedste veninde til selvmord. Og det er bare noget af det, der er overgået hende. Da jeg begyndte på bogen, overvejede jeg at lægge den fra mig igen, fordi den er så brutal, hård at læse. Det er ikke hyggelæsning (hvert fald ikke i første halvdel af bogen). Men jeg kunne ikke. Lægge bogen fra mig igen. Charlotte var allerede krybet ind under huden på mig, og nu var jeg nødt til at vide, hvordan det går hende.
Charlotte er en kæmper. Hun kæmper for at holde sammen på sig selv, for at holde sig fra alkohol og cutting. Hun kæmper for at overleve sine indre dæmoner. Hun møder mennesker, der hjælper, støtter, men som også bliver en udfordring og som allesammen på hver deres måde fører hende nærmere sig selv. På et tidspunkt i romanen får Charlotte et job som opvasker, og jeg blev helt rørt. Jobbet bliver en ny og vigtig start for Charlotte, det første skridt mod et nyt liv, a clean plate, om man vil.
Kathleen Glasgow skriver virkelig godt. Springer i tid. Bruger sproget og de kompositoriske muligheder, der er, som et redskab til at formidle Charlottes smerte og sindstilstand. Charlotte (og de mange andre karakterer) står levende frem, træder ud af ordene, og jeg følte, at jeg læste med virkelige menneskers liv i hænderne. Det er dét et godt sprog kan.
Kathleen Glasgow skriver sig ind i den gruppe af YA-forfattere, som skriver kvalitetslitteratur, der bryder tabuer og sætter fokus på sårbare sind, tragiske skæbner og også (gudskelov) de helt klassiske og uskyldige ungdomsforelsker. Hun skriver om Charlotte med alvorlighed og respekt og med et litterært sprog, der er godt (ligeså godt som i de helt almindelige romaner til voksne, fristes man til at sige), ligesom man kender det hos John Green og Jennifer Niven. Det gør GIRL IN PIECES til en interessant og god læseoplevelse for alle – og ikke kun young adults.
Vil du også læse GIRL IN PIECES?
Forfatter: Kathleen Glasgow
Forlag: Delacorte Press
Udgivelse: 2016
Find bogen her: du kan købe den hos saxo.com* eller låne den på biblioteket.
*reklamelinks: Jeg får ikke penge for at dele bogen, men jeg får en lille skilling, hvis du via linket foretager et køb i webshoppen.
BØGER DER MINDER OM GIRL IN PIECES
Hvis du også elskede SOM STJERNER PÅ HIMLEN* af Jennifer Niven, EN FLÆNGE I HIMLEN* (og alt andet) af John Green og MIN KÆRESTE ELSKLING* af Gabriel Tallent, så tror jeg også, du vil synes om GIRL IN PIECES*.
BØGER PÅ STRIBE 