“Be the weirdo who dares to enjoy.”

BIG MAGIC CREATIVE LIVING BEYOND FEAR af Elizabeth Gilbert

I flere uger startede jeg min arbejdsdag med at læse et par sider i BIG MAGIC – CREATIVE LIVING BEYOND FEAR. Og det er lidt med læsning, som det er med at gå en tur: man fortryder det aldrig. Især ikke med BIG MAGIC. For den er en inspirerende bog at begynde (arbejds)dagen med.

Creativity takes courage har Henri Matisse (eftersigende) sagt engang. En overbevisning Elizabeth Gilbert deler i BIG MAGIC:

So this, I believe, is the central question upon which all creative living hinges: Do you have the courage to bring forth the treasures that are hidden within you?

Elizabeth Gilbert tror på ’Big Magic’. Idéer som noget åndeligt, der er tilstede i universet, og som venter på den rette person til at tage imod dem. Det lyder måske lidt (for) fantasifuldt. Sådan kunne jeg godt selv få det, da jeg læste bogen, men jeg kunne heller ikke undgå at blive smittet af Elizabeth Gilberts tilgang til kreativiteten.

For bogen er som en coach, der inspirerer, motiverer og giver det rette skub til at finde modet til at fortsætte med at arbejde og tro på den der ’kreative magi’, som indimellem kan føles forfærdeligt fraværende. Og det er netop modet, der er vejen til magien. Fordi det sætter en fri til at være kreativ.

It seems to me that the less I fight my fear, the less it fights back. If I can relax, fear relaxes, too.

Elizabeth Gilbert deler konkrete råd, som at arbejde (og blive ved med det) selvom afslagene (som i Gilberts eksempel) hober sig op i skuffen. Det er motiverende, fordi det der lyder magisk egentlig er ganske håndgribeligt. Elizabeth vender gang på gang tilbage til modet. Modet til at være, fortsætte og blive ved med det, der gør en glad.

Do whatever brings you to life, then. Follow your own fascinations, obsessions, and compulsions. Trust them. Create whatever causes a revolution in your heart.

Big Magic er ikke en selvhjælpsbog. Det er heller ikke en selvbiografi. Synes jeg. Det er noget midtimellem. Eller helt ved siden af. Elizabeth Gilbert deler gavmildt ud af sine egne erfaringer som kreativ skrivende, som hun fortæller om sin vej mod forfatterskabet. Hun skriver om at tro på sin drøm og på kreativiteten og skrivningen som et håndværk. Derudover er der i bedste Gilbert-stil anekdoter og små historier, der deler en visdom eller to.

You can measure your worth by your dedication to your path, not by your successes or failures.

Uanset hvem du er, og hvad du drømmer om, så tror jeg, du vil kunne tage noget med dig fra BIG MAGIC. Om ikke andet de simple budskaber, der gemmer på en stor glæde: Be the weirdo how dares to enjoy.

Den TedTalk det hele begyndte med

Elizabeth Gilbert’s TedTalk ‘Your elusive creative genius’ der blev begyndelsen på bogen ‘BIG MAGIC’

I 2011 holdte Elizabeth Gilbert TedTalken ‘Your elusive creative genius’. Interessen var stor og det inspirerede Elisabeth Gilbert til at udfolde TedTalken i en bog. Den bog blev BIG MAGIC – CREATIVE LIVING BEYOND FEAR.

Elizabeth Gilbert om BIG MAGIC

Elizabeth Gilbert præsenterer BIG MAGIC. Optaget på udgivelsesdagen i 2015.

Denne video er fra BIG MAGIC’ udgivelsesdag i 2015. Hør Elizabeth Gilbert fortælle om – og læse højt fra – BIG MAGIC.

Her kan du finde BIG MAGIC på både dansk og engelsk

Saxo: Se alle udgaver af BIG MAGIC – CREATIVE LIVING BEYOND FEAR
Biblioteket: Lån BIG MAGIC – CREATIVE LIVING BEYOND FEAR
Det danske forlag: Find den også hos Gyldendals Bogklub

Mange tak for din kommentar!

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.