Joyce Carol Oates og ‘Mit liv som rotte’

Mit liv som rotte af Joyce Carol Oates


Indlægget indeholder reklame igennem affiliate links for Nextory

“Engang var jeg fars favorit, men så skete der noget forfærdeligt…”

‘Mit liv som rotte’ er historien om Violet Rue. En ung og sårbar pige, der kæmper for at finde sin egen vej og skabe sit eget liv. For Violet Rue er kun et barn, da hendes familie vender hende ryggen. Udstøder hende fra fællesskabet og det samfund, hun er vokset op i, fordi hun (efter deres mening) ikke er loyal over for familien.
Det er en grotesk historie, og da jeg læste den, frygtede jeg, at den kunne være baseret på virkelige hændelser. Det ville ikke være til at bære. Men uanset om den er eller ej, er ‘Mit liv som rotte’ nok ikke en urealistisk fortælling. Desværre. Selvom det ville være rart at lukke øjnene og naivt tro på, at Joyce Carol Oates blot har grebet sin inspiration til ud af den blå luft.

‘Mit liv som rotte’ er en gribende, tankevækkende og oplysende roman. Den er flere steder hård at læse; men samtidig helt umulig at lægge fra sig. Fordi man tror på Violet, og ønsker hende det bedste. Hendes skæbne er ikke til at slippe, når man først er begyndt at læse om den. For kan Violet bryde fri af sin fortid? Kan hun overleve de overgreb og svigt, hun bliver udsat for? 

Joyce Carol Oates skriver godt, rigtig godt. Hun er en af USA’ bedste forfattere og har hele fem gange været nomineret til Pulitzer-prisen. Hun skriver om det USA, hun er præget af, vokset op i. Hun skriver om racisme, kvindeundertrykkelse, vold og store drømme. Og det gør hun også om i ‘Mit liv som rotte’. 


Engang var jeg fars favorit ud af alle hans syv børn. Før der skete noget forfærdeligt mellem os, som jeg stadig prøver at rette op på.
Det var i november 1991. Jeg var tolv år og syv måneder gammel på det tidspunkt. De sendte mig bor. I tretten år! For en voksen er det ikke så lang tid – måske; for en teenager svarer det til en livstid.
Hvem er fars lille yndlingspige?
Violet Rue. Lille Violet Rue.
Da jeg var lille, kyssede far min opstoppertud og fik mig til at hvine af fryd. Og far løftede mig op i sine stærke arme og lod, som om han smed mig op i luften, så jeg blev bange, men jeg lod mig ikke mærke med det, sådan som alle de små tøsepiger gjorde.
Der var en voldsomhed i det, de voldsomme løft, den lidenskabelige snak. En vidunderligt brændende lugt, fars ånde, vild og ikke til at tage fejl af, og jeg anede ikke hvorfor, at han havde drukket (whisky), men jeg opfattede denne vildskab som selve farens essens, hankønsvæsenets essens.

Billede af Mit liv som rotte af Joyce Carol Oates

Vil du også læse ‘Mit liv som rotte’?

‘Mit liv som rotte’ udkom i november 2019 og kan fås landets hos boghandlere og biblioteker. Du kan også læse den hos Nextory*, hvor du får en prøveperiode (uden binding) via. dette link: 45 dage til Nextory*.

Titel: Mit liv som rotte
Forfatter: Joyce Carol Oates
Forlag: Harper Collins Nordic
Udgivelse: 2019
Anmeldereksemplar er modtaget fra Harper Collins

*reklamelinks: Jeg får ikke penge for at dele bogen, men linket skal markeres som reklame, da det er et affiliate link.

Bonuslink: Joyce Carol Oates er på Twitter, og du kan følge hende lige her: Joyce Carol Oates’ Twitterprofil

Joyce Carol Oates om sin skriverutine:

Foto: Dustin Cohen


Mange tak for din kommentar!

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.