Den forsvinder aldrig. Stakken af papirer, blokke og notesbøger, der ligger på mit skrivebord. Det er der, idéer samles. Stakken er et lille monument af drømme, inspiration, skriverier og kladder, der skal have en ekstra gennemlæsning, inden de bliver til noget.
I stakken har jeg lige fundet nogle noter, jeg tog, da jeg mødte Johan Harstad. Det var på Roskilde Bibliotek, det var Politikens Forlag, der inviterede. Det er et par år siden, og jeg kan desværre ikke huske detaljerne i den samtale, der knytter sig til noterne. Men noterne er stadig interessante. Det håber jeg også, I synes.
Noterne:
MAX, MISCHA og TET-OFFENSIVEN er en roman, der er livet som fx ‘Store forventninger’ og ‘Lykkeper’. Romanen er fortalt med alle de nuancer, der er i tilværelsen.
Nyt sprog og ny identitet, da Max flytter til Long Island.
Mischa åbner USA for Max.
Titlen er pragmatisk, den skal fortælle om bogen.
Tet-offensiven er et billede på romanen som en konstruktion.
Tet-offensiven er et eksempel på, der er to måder at forstå historien på.
Musik, film og kultur
En del af livet, en del af ens identitet.
Det popkulturelle grundlag er næsten et sprog i sig selv har jeg citeret Johan Harstad for at sige.
Arbejdede på bogen i 7 år
Johan Harstad lavede Mischas billeder for sig selv, for at han kunne se malerierne for sig. Veksler mellem at tænke i litteratur og visuelt.
560 sider slettet
Det var ikke planen romanen skulle være så lang – redaktøren sagde længden ikke betød noget. Jo længere romanen blev, jo bedre skulle den bare være.
Inspiration
Dét at have boet ude længere tid end i sin hjemby. Ønskede at skrive om at flytte fra Norge til et andet land – USA var oplagt pga. Norges historie (udvandring + olie).
Idéen var summen af flere tanker, der kolliderede = sådan er det med tilblivelser, idéer.
Havde en alvorlig tilgang til sin roman under skriveprocessen.
Johan Harstad skriver ikke for at blive færdig, men tager sig tid til at dvæle. Det gør man også som læser. Dvæler. Det er en roman, man gør ophold i.
BØGER PÅ STRIBE 