“Jeg låser mig ind i mit eget hus og lægger mig på sengen. Føler mig udenfor noget som er levende. Ensomhedens angst: At kun det som de andre har er virkeligt.”
“En morgen har jeg en klump i brystet. Sådan en klump man får når man ikke er andet end tristhed, helt uden påviselig grund. Sidemanden har også en klump. Vi spekulerer på hvad sådan en pludselig sorg kan komme af. Og så viser det sig at den forsvinder, når vi deler den.”
“Mere end noget andet sørger jeg over alt det vi ikke sagde.”
“Jeg tror ikke at vi i for høj grad skal insistere på vores uligheder. Det er at klassificere det som allerede tidligere er blevet klassificeret med så stor skade.”
“Max von Sydow kommer på besøg om aftenen. Han er en af mine bedste arbejdskammerater og nærmeste ven helt fra dengang vi lavede vores første film sammen, dengang jeg var højgravid med Linn og lavede Ulvetimen. Vi holder picnic på hotelgulvet. Potteplanter forvandles til træer og silkepuder til græs og blomster. Plaza Hotel er så fint at tjeneren ikke fortrækker en mine, dirrer bare lidt med næsefløjene da han må lægge på knæ og servere middagen på væg til væg-tæppet.”
– Liv Ullmann, FORANDRINGEN (1976)