“kan du lide mig lidt?” spurgte hun
“jeg kan lide dig meget,” svarede han
Hun steg på sporvognen, og de vinkede, som om de allerede ventede hinanden med længsel.
⋅⋅⋅
Hun kunne være blevet professionel julepynter. Hun ville have nydt at gå rundt i store villaer og herskabslejligheder og udsmykke stuerne til jul. Nu afreagerede hun hos os.
⋅⋅⋅
Og en kvinde, der var iført en strikket silkedragt, havde erklæret sig for overbevist maoist. Jeg kendte prisen på den dragt, der kunne mætte mindst 300 kinesere.
⋅⋅⋅
Erindringen er en kludepose. Stumper af noget, der har været engang. Og min familie kasserede aldrig.
♥♥♥
PLIGTEN TIL LYKKE, Dorrit Willumsen
BØGER PÅ STRIBE 