For et par dage siden skrev jeg om det der med at læse (selv)biografier, og jeg har været i gang med at læse Johnny Cashs selvbiografi THE AUTOBIOGRAPHY.
I selvbiografien bliver Johnny Cashs liv velfortalt. Hvert kapitel er et kapitel af hans liv og hans karriere, og at høre om Johnny Cashs liv er hyggeligt, rørende og han er en god story-teller, der god til at portrættere de personer, han har kendt, arbejdet sammen med og elsket.
Men selvom det som sådan er godt, så kan jeg ikke fastholde interesse. I flere dage nu har bogen ligget uåbnet, og jeg har virkelig svært ved at mobilisere bare en eller anden form for lyst til at læse videre. Jeg har læst omkring 200 sider. Jeg er halvvejs. Og sjældent har de sidste 200 sider virket som spild af læsetid.
Det interesserer mig ikke at høre om alle de guitarister (i kronologisk rækkefølge) Johnny Cash har spillet sammen med, ligesom jeg har svært ved at finde en interesse i de øvrige personer fra Johnny Cash lange liv, der nævnes og præsenteres i bogen.
Der bliver fortalt både fine, sjove og rørende anekdoter, men det er ikke nok til, at jeg gider læse videre. For nu, tror jeg, at jeg vil lade bogen liggge, det føles lidt som at snyde, men der er så mange andre gode bøger, der venter på at blive læst.
Havde jeg været stor fan af Johnny Cash, ville jeg måske have haft en anderledes og bedre oplevelse med bogen. Og jeg tror, at man skal have en ret stor interesse for Johnny Cash og hans karriere for at finde bog rigtig spændende. Man skal være en rigtig fan.
Hvordan har I det med at droppe en bog, der ikke fanger jer? Er det okay? Eller læser I bogen færdig alligevel?
Ps. Det hele startede med musikken. Det er Johnny Cashs gode sange, der fik mig til at købe bogen, derfor vil jeg slutte med en sang. En af mine yndlingssange af Johnny Cash.
Følg med via BlogLovin
BØGER PÅ STRIBE 