En god bog, havde han konkluderet, giver én lyst til at genlæse den. En stor bog tvinger én til at genlæse sin egen sjæl.
…
Han troede på at bøger havde en aura der beskyttede ham, at han uden bøgerne ved siden af sig ville dø. Han sov gerne uden kvinder. Han sov aldrig uden en bog.
…
Alt sammen syntes at det at vente på en art forløsning der aldrig kom, en bestemt begivenhed til at give ham og dem en mening med det alt sammen, en katarsis til at befri dem alle samme fra dette helvede.
…
Overalt var der bøger for ham at gå på opdagelse i: bøger i vakkelvorne stabler, bøger i kasser, antikvariske bøger der var mast sammen og på reoler fra gulv til loft langs hele den modsatte væg lænede sig op ad hinanden som udisciplinerede soldater.
…
Han opdagede flere hylder fulde af gamle udgaver af antikke forfattere og begyndte dovent at lede i håb om at finde en billigudgave af Vergils Aeneiden som han kun havde læst i et lånt eksemplar.
Imidlertid var det ikke for alvor det store antikke digt Dorrigo Evans var ude efter, snarere den aura han kunne mærke i forbindelse med sådanne bøger – en aura der både strålede ham i møde og førte ham ind i en anden verden der fortalte ham at han ikke var alene.
…
Dyd er dyd, og ligesom lidelse er den uforklarlig, uforståelig og umulig at reducere.
…
Han læste det igen, men det gik tabt i et minde som på én gang var konkret og ukonkret, støvfnuggene klarere og vildere og sollyset sent på dagen mere blændende end nogensinde, og alligevel var han ikke i stand til at se hendes ansigt klart for sig. Og tænkte: Verden er. Den er bare.
♥♥♥
DEN SMALLE VEJ TIL DET DYBE NORD, Richard Flanagan
Anmeldereksemplar er modtaget fra Politikens Forlag
BØGER PÅ STRIBE 