
TITEL: Funny Girl
FORFATTER: Nick Hornby
UDGIVELSESÅR: 2014
FORLAG: Penguin Books
Reklamelink: køb FUNNY GIRL
Jeg læste FUNNY GIRL på et par dage, og jeg lagde den kun fra mig, når jeg var nødt til det. For den er god. Det er sådan en bog, som jeg synes, at man bør læse ud i et stræk. Eller to. I sommerhuset eller på stranden.
FUNNY GIRL handler om holdet af skuespillere og manuskriptforfattere, der er med til at producere komedieserien Barbara (and Jim) i 1960’ernes London. Dialogerne er sjove og kvikke, og alle karaktererne er rigtig godt selskab. Ligesom i en komedieserie. Men ligesom i en komedieserie, så kan det også godt blive lidt overfladisk, og karaktererne forbliver skuespillere, selvom vi også møder dem som privatpersoner.
Det gør dog ikke noget. NICK HORNBY er tro mod komedieserie-tematikken, og det fungerer rigtig godt.
She didn’t think she’d ever shown enough gratitude for the quick wits of the people she worked with, and if the evening ever ended, which it showed no signs of doing, she would rectify that. She would buy them all flowers or whisky and write a card thanking them for being so clever.
Hvis du leder efter en hyggelig bog til resten af din ferie eller bare til næste søndag, så vil jeg anbefale dig at læse FUNNY GIRL. Den er underholdende på den intelligente måde. En hyggelig bog, der er en fornøjelse at læse.
Og vil du gerne læse lidt mere om FUNNY GIRL, så kan du fx læse denne anmeldelse fra The New York Times.
NICK HORNBY f. 1957 har skrevet de fem bestsellere HIGH FIDELITY, ABOUT A BOY, HOW TO BE GOOD, A LONG WAY DOWN AND JULIET og NAKED. Derudover har han også skrevet faglittteratur som bogen STUFF I’VE BEEN READING. Han skriver også filmmanuskripter og er manuskriptforfatteren bag filmene: FEVER PITCH, WILD og AN EDUCATION.
Bonusinfo: en af mine yndlingspassager i litteraturen er faktisk fra en af NICK HORNBY’ romaner. ABOUT A BOY, hvor en and i parken falder død om, da drengen kommer til at ramme den med brødet (læs. de er ude at fodre ænder). Åh, den passage er genial.
Lidt mere bonusinfo: jeg havde faktisk skrevet en længere anbefaling af FUNNY GIRL, men Word opfører sig dumt, og dokumentet forsvandt. Og så blev version 2 lidt kortere. Og hvis du tilfældigvis er en ekspert i Word, så sig endelig til.
Hvad synes du om Nick Hornby? Har du læst nogle af hans bøger?
Jeg begyndt at læse den her bog, men måtte opgive den 😦
Jeg kunen slet ikke hitte rundt i alle de figurer der pludselig blev kastet ind i historien.
Og jeg syntes måske også lykken var for hurtigt med hende.
Jeg var dog helt vild med About a boy !