I årene hvor Harry Potter bøgerne udkom og blev populære, læste jeg mange bøger, men mest dem der handlede om kærlighed. Harry Potter og det magiske univers vækkede derfor ingen nysgerrighed hos mig, og det var først, da jeg var blevet opfordret af nærmest alle, jeg også gik i gang med at læse den første bog om Harry Potter.
Jeg satte mig til rette på min briks i teenageværelset (der var malet lyselilla i disse år), og læste side for side, mens jeg forsøgte at finde ind i fortællingens univers, og jeg ventede spændt på at opleve den magi, alle snakkede om. Men der skete intet. Bogens sider var bare papir med ord på, og historien om Harry blev aldrig til virkelighed. Harry Potter fortryllede ikke mig.
I alle de år Harry Potter serien blev udgivet, har jeg altid følt mig lidt udenfor. Jeg har oplevet, og gør det stadig, hvordan læsere samles og begejstres, når snakken falder ind på Harry Potter. Og så sidder jeg dér, uforstående, og føler mig en lille smule tom, fordi jeg aldrig oplevede magien.
En litterær indrømmelse er inspireret af Twitter hashtagget #litteræreindrømmelser.
BØGER PÅ STRIBE 
Jeg kan godt forstå, det må være mærkeligt at stå udenfor hypen. Harry Potter er jo et helt kulturfænomen.
Ikke desto mindre, kender jeg faktisk flere som dig, der ikke er kæmpe fans. Faktisk har mange på mit studie aldrig læst bøgerne. Det er lidt pudsigt.