Et sted i nærheden

CeciliaAhernTitel: Et sted i nærheden
Forfatter: Cecelia Ahern
Forlag: Harper (2006), Thaning & Appel (2011)

Chick Lit er en genre, der står mit læsehjerte meget nært. Jeg elsker det moderne kærlighedseventyr, der helst skal være politisk ukorrekt og propfyldt med navne på modehuse, jeg ikke kan udtale.
En Chick Lit roman skal være lige så god, som forsiden er pink. Og det er ET STED I NÆRHEDEN desværre ikke.

ET STED I NÆRHEDEN handler om Sandy Shortt, der er tingfinder (som Peter Plys ville sige), og har sit eget bureau, hvor hun finder forsvundne mennesker og ting. For lige siden en klassekammerat sporløst forsvandt, har hun været besat af at finde ting, der er blevet væk.

Og hvor mon de ting, der forsvinder, bliver af? Mon der findes et sted, vi ikke kender til, hvor de forsvundne ting lever videre i en slags parallelverden? Denne idé forsøger romanen at puste op til et plot, men det bliver aldrig rigtig interessant, spændende eller mystisk.

For mig forbliver de forsvundne mennesker, ting og deres parallelverden ligegyldig. Det er en sjov idé, at der skulle findes et sted (i nærheden), hvor forsvundne ting og mennesker kommer hen på forunderlig vis, men som plot bliver det desværre lidt tyndt.

Jeg har tidligere læst HVOR REGNBUEN ENDER af CECILIA AHERN, der var en rigtig sød og fin fortælling. Den læseoplevelse kan ET STED I NÆRHEDEN desværre ikke leve op til. Måske jeg skal forsøge mig med PS. I LOVE YOU næste gang.

Bonusinfo: ET STED I NÆRHEDEN var et af de genbrugsfund, jeg gjorde, da jeg holdte juleferie i det vestjyske. Nu hvor bogen ikke var nogen succes for mig, vil jeg give den videre til een, der måske vil holde mere af den. En der nok er nærmere de 17 år end 27.

1 Comment

  1. Den der har jeg fått anbefalt før. Må vel surre meg til å lese den en gang^^

    Og for en fin blogg du har selv 🙂 Jeg skal gå og trykke “follow” på bloglovin

Mange tak for din kommentar!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.