Det der med at læse (selv)biografier

IMG_7170
Jeg har aldrig læst en biografi. Ok. Jeg har læst en. En biografi om Herman Bang, jeg er ret stor fan.

Men normalen er, at jeg ikke læser biografier. Det er dog et punkt, hvor jeg godt kunne tænke mig at udfordre mig selv og min litterære smag lidt. For hvorfor er det egentlig, at jeg ikke læser biografier? Tja. Det er nok en blanding af mange ting, der nok mest udspringer af fordomme og litterært smagsdommeri.

Biografier er ikke ligefrem der, hvor den store litterære kunst udfolder sig, og efter at have befundet mig en del år på et litteraturstudie, ja, så bliver man skolet. Og det er ikke biografierne, der fylder op på pensumlisten.
De sidste år har mit (bog)blik derfor mest være rettet mod klassikerne, prisvinderne og min vanemæssige fornøjelseslæsning, der oftest er en form for contemporary roman.

Forleden dag, da jeg var på besøg i den fine butik, blev jeg igen konfronteret med den biografiske genre – og min egne fordomme. For lige foran mig, ud for mine blå øjne, stod to fine eksemplarer. Begge med et sort cover. Og begge med et billede af bogens hovedperson. Lige dér midt på bogens forside.

Johnny Cash kender jeg i forvejen en del til. Musikken har flere gange spillet på mit anlæg og hans livshistorie er mig ikke fremmed, derfor vidste jeg også, at selvbiografien gemmer på en gribende livshistorie.

Miles Davis ved jeg ikke særlig meget om, og jeg håber, at biografien bl.a. kan gøre mig klogere på, hvor jeg begynder i musikkataloget, når jeg skal lære Miles Davis musik bedre at kende.

Jeg glæder mig til at udfordre mig litterære smagssans og begive mig ud i en ny genre.

Læser I (selv)biografier?

7 Comments

  1. Jeg er skadet og mærket på akkurat samme måde som du; et litteraturstudie gør vist bare den slags ved en.

    Men jeg har efterhånden arbejdet mig igennem adskillige biografier af Jane Austen, Charles Dickens og historiske skikkelser som f.eks. Marie Antoinette. Jeg har dog nærmest ingen selvbiografier læst – indtil jeg i sommers læste Stephen Frys “Moab is my washpot”, som virkelig overraskede mig positivt.

  2. Jeg læser heller ikke biografier. Og har faktisk et indlæg klar, som kommer om 1-2 uger om netop denne genre. Så vil da glæde mig til at høre om disse to er gode, for anbefalinger skal der til. Har kun været uheldig omkring de få biografier jeg har læst 😦

  3. Så var det vidst på tide, jeg begyndte at følge din blog – så nu kan du sætte et kryds med en følger mere 🙂
    Jeg har endnu ikke læst en biografi. Tit læser eller hører jeg om en, får lysten til at købe og læse bogen, men jeg når bare ikke videre end ved tanken. Desværre. Så det kan være, jeg bliver nødt til at gøre noget ved det.

  4. Lige præcis. Min valg af biografi og selvbiografi i dette tilfælde, var helt tilfældigt, det var lige dem, der var i genbrugsbogbutikken. Men jeg har lidt fået lyst til at finde en biografi om en person, jeg virkelig har lyst til at lære bedre at kende. Måske Jane Austen? Eller Audrey Hepburn.

  5. Jeg vil glæde mig til at læse dit indlæg 🙂

    Uha ja, jeg ved heller ikke helt hvordan bedømmelsen ender her. Pt. er jeg strandet halvvejs i Johnny Cash selvbiografi…
    Men det er spændende (og lidt sjovt) at udforske en ny genre.

  6. Ih, hvor dejligt, velkommen til 😀

    Ja, det kan være vi skal sætte gang i en lille biografi udfordring i blogland. Det er lidt min fornemmelse af kvaliteten inden for den biografiske genre, kan være ret svingende, så tror GoodReads kan være god vejledning i forhold til hvilke, der er gode.
    Og måske jeg kan anbefale Johnny Cash selvbiografi om et par uger, selvom det ikke tegner alt for godt lige pt. …

Mange tak for din kommentar!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.