Just do it

Som studerende er mine arbejdsdage meget stillesiddende, og da mine fritidsinteresser (må man godt sige fritidsinteresser, når man er voksen og ikke optræder i en kontaktannonce?) er sofasiddende, så vælger jeg aktivt den aktive livsstil til. At løbe, få røde kinder og blive hamrende forpustet, betyder alverden for mig. Og for min koncentration.

Derfor går jeg tre til fire gange om ugen i fitnesscenter og træner igennem (pulsen skal op!). De første besøg var præget af ren rædsel, og det er måske et af de steder, hvor jeg har følt mig allermest fremmede (for mig selv).

Klædt i polyester fra top til tå, kæmpende på en træningsmaskine, mens den alt for høje popmusik pumper ud af højtalerne ”I’m sexy and I know it”. Lige dér har jeg ofte været virkelig identitetsforvirret. Hvem er jeg? Hvad laver jeg? Hvorfor gør jeg det her frivilligt?

Men på vejen hjem er jeg glad. Veltilfreds! Fordi overskuddet kan mærkes i hele min krop – og ikke mindst på mit humør.

I dag (efter utallige kiks og pinligheder) føler jeg mig bedre tilpas på træningsmaskinerne. Og jeg er endda begyndt at bevæge mig ned til de tunge drenge i området med vægte. For selvom at jeg primært dyrker motion for velværen og overskuddet, så er jeg også lidt forfængelig, og de veltrænede ben og arme er også min motivation.

Popmusikken er dog stadig et issue. Hvem har besluttet, at LMFAO er det bedste musik at træne til? Og hvorfor skal TV-skærmene altid vise absolut crap?
Så jeg giver mig selv høreskader, når jeg forsøger at overdøve Lady Gaga og Justin Bieber med musik, podcasts og lydbøger på min Ipod. Og hermed vil jeg opfordre andre nørder (lad os sige det som det er) til at komme i fitness; nørder i fitness unite! Og måske vi så en dag får DR K på TV-skærmene og indierock i højtalerne.