Titel: Hypnotisørens Kærlighed*
Forfatter: Liane Moriarty
Udgivelsesår: 2015
Forlag: Politikens Forlag
Anmeldereksemplar er modtaget fra Politikens Forlag
HYPNOTISØRENS KÆRLIGHED* er ikke til at slippe. Den er spændende som en tv-serie, og jeg ville altid lige læse et kapitel til. Og så lige et til.
I 2015 læste jeg MIN MANDS HEMMELIGHED*, der også er skrevet af LIANE MORIARTY. Og den var virkelig spændende og underholdende, alt det en ægte page-turner bør være. Så da jeg modtog HYPNOTISØRENS KÆRLIGHED*, håbede jeg: bare den er lige så god. Jeg læste bagsideteksten, kiggede lidt på forsiden, åbnede bogen og læste de første par sider… og et øjeblik (eller hvad der føltes som et øjeblik) senere, så havde jeg læst 120 sider.
Resten af romanen læste jeg lige så hurtigt. Lige så opslugt. Og det er jo ikke fordi, at HYPNOTISØRENS KÆRLIGHED* er litterært mesterlig eller vil forandre dit liv, men den er underholdende. Lige så underholdende (og god) som MIN MANDS HEMMELIGHED*.
LIANE MORIARTY kan nemlig fortælle og stykke et plot sammen, så det egentlig er ganske imponerende.
HYPNOTISØRENS KÆRLIGHEDHED* er den perfekte page-turner, der får verden til at stå stille, mens du læser den.
Her er en lille forsmag på, hvad romanen handler om:
Hvad gør en mand interessant? Sådan rigtig interessant?
At han er pæn? Ja, det er godt – og pæn, det ER Patrick, som terapeuten Ellen O’Farrell tumler ind i midt i sit i forvejen omtumlede kærlighedsliv. Han er også single, Patrick. Han har et godt job og det lader til, at han kan lide hende på samme måde, som hun kan lide ham.
Og så er der lige den ekstra ting, der gør ham virkelig spændende: Der er en anden, der vil have ham. Patrick har en stalker. Hans ekskæreste er slet ikke så færdig med ham, som han er med hende.
Og det er jo interessant.
Faktisk er det så interessant, at
LIANE MORIARTY (f. 1966) er fra Australien. Hun har udgivet fem romaner, der alle har ligget på bestsellerlisten – verden over. Læs mere om LIANE MORIARTY her.
*reklamelinks: Jeg får ikke penge for at dele bogen, men jeg får en lille skilling, hvis du via linket foretager et køb i webshoppen.