OM BØGER PÅ STRIBE

I 1990’erne kommer jeg tit på mit lokale bibliotek, her hænger jeg ud i de blå uldsofaer, læser og låner bøger. Og jeg læser alt. Bog for bog læser jeg mig gennem reolerne og på et tidspunkt har jeg læst alle bøgerne i afdelingen for børn og unge.

I dag er jeg cand.mag. i Litteraturhistorie, og jeg har læst en masse litteraturteori og skrevet endnu flere akademiske opgaver. Og det var midt i stakkene af bøger om bøger (litteraturteori) og arbejdet med endnu en opgave, at jeg fandt på BØGER PÅ STRIBE.

Jeg savnede læseglæden. Den læseglæde, der fik mig til at besøge biblioteket, og den læseglæde, der får mig til at slæbe en masse bøger med hjem fra ferier. Den læseglæde, der ikke skal argumenteres for, men som bare er.

BØGER PÅ STRIBE er en hyldest til læseglæden og alle de gode bøger, der findes. Klassikere, page-turners og kærlighedsromaner.
Jeg anbefaler gode bøger, og jeg deler alt dét, der gør mig glad og som giver mig litterære sommerfugle i maven.

Velkommen til BØGER PÅ STRIBE.
Jeg håber, du får lyst til at læse med.

Bedste hilsner

Josephine – hende, der læser bøger på stribe.

Du er altid velkommen til at kontakte mig på boegerpaastribe@gmail.com.

Follow on Bloglovin

10 Comments

  1. Det er virkelig en inspirerende blog du har her.
    Jeg håber også, at du vil kigge lidt på og måske følge med på vores blog, som vi lige har inddraget lidt bogblog i 🙂

    Med venlig hilsen
    Frederik
    http://www.houseofbb.dk

  2. Hej.
    Jeg har lige et kort spørgsmål.
    Vil du være interesseret i, at skrive en anmeldelse til min debutbog?
    Du må meget gerne maile til mig for yderligere info. 🙂
    Venlige hilsner
    Karina

  3. Skøn blog. Jeg kan i den grad genkende savnet af læseglæden, når man står midt i de akademiske bogbunker. Da jeg dimitterede, lovede jeg mig selv, at jeg aldrig mere ville læse en bog af anden grund end lyst. Det løfte holdt naturligvis ikke, men man skal aldrig glemme den spontane læseglæde. Tak for at holde den fakkel højt.

Mange tak for din kommentar!

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.