Det burde være svært at læse TRIST TIGER. Men det er det ikke.

Billede af bogen TRIST TIGER af Neige Sinno, som bliver omtalt og beskrevet i indlægget

📖 Analytisk og ærlig
📖 Essayistisk og perspektiverende  

📖 Velskrevet. Velskrevet. Velskrevet. 


Det er ikke let at skrive om TRIST TIGER. For der er noget i mig, som har svært ved at sætte ord på. Måske er det, fordi bogen handler om en historie, der ikke kan fortælles, og som ingen vil høre? (red. sådan indledes bagsidebeskrivelsen af TRIST TIGER) En historie om overgreb er nemlig ikke rar læsning, det gør ondt i hjertet, når man får indsigt i, hvad Neige Sinno har skulle gennemleve og overleve.

Derfor burde det også være svært at læse TRIST TIGER. Men det er det ikke. For Neige Sinno skriver lysende klar prosa uden patos (som der står i bagsidebeskrivelsen; det kan ikke siges bedre) og hun har en undersøgende tilgang til sin egen historie og dét at skrive om den, når hun samtidig læser og analyserer og perspektiver til andre værker, der handler om seksuelt misbrug og vold. 

TRIST TIGER er et vidnesbyrd med udgangspunkt i den personlige fortælling og ærlige beretninger, men det er også en akademisk(-ish) analyse af litterære værker om overgreb, og hvordan overgrebet behandles i disse og kulturen mere generelt. Det er ikke et sentimentalt vidnesbyrd, det er undersøgende. Og sproget er den ledende kraft, som har sin egen rolle, og som også betragtes udefra, når Sinno fx reflekterer over sit eget sprog, sine egne ord og de stilistiske valg, hun træffer.
 
Et sted i bogen skriver Niege Sinno om, hvordan vidnesbyrdet af nogen betragtes som en underlegen genre. Det er et interessant afsnit, og jeg ville gerne citere derfra, men det vil kræve et 2 siders langt citat – læs bogen i stedet. Men der er intet underlegent over TRIST TIGER. Det er et litterært værk og et personligt vidnesbyrd på én og samme tid.

Jeg er rigtig ked af, at Neige Sinno har været udsat for overgreb og har fået ødelagt sin barndom. Og måske er det derfor, at det er svært at skrive om TRIST TIGER. Jeg vejer ordene for at finde de rigtige, for jeg vil ikke skrive noget, hvor jeg føler, at jeg kommer til at forsimple hendes historie til ’en god bog, læs læs læs’. For der er mere på spil, når der er et ægte menneskes levede liv i siderne, og når bogen er skrevet på hendes mod. Det er ikke bare en fortælling, det er et vidnesbyrd. Et vigtigt vidnesbyrd.

Men jeg vil anbefale alle at læse TRIST TIGER. For Neige Sinno skriver med en klarhed og kraft, som gør, at man bliver fanget, selvom man egentlig ikke har lyst til at blive fanget, fordi det er ikke en historie, som det er rart at være vidne til. Men du bliver fanget. Læser side efter side. For TRIST TIGER er et litterært kunstværk, og jeg er meget imponeret, hvordan Neige Sinno fortæller sin historie på sin egen orginale måde, mens hun eksperimenterer med litteraturen og sprogets muligheder. Imponeret over, hvordan Neige Sinno mestrer sproget; hun skriver fænomenalt, og imponeret over hendes store mod til at dele sin historie med resten af verden. Og her er flere gode grunde til at være imponeret: 
Neige Sinno har – ikke overraskende – vundet flere litterære priser for TRIST TIGER: Prix Femina, Premio Strega Europeo og Prix Concourt des Lycéens for blot at nævne nogen.

Det er Vinter Forlag, som har udgivet bogen på dansk – i oversættelse af Sofie Vestergaard Jørgensen – og tak for at bringe den til Danmark.



Anmeldereksemplar: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar, men valget af omtale er mit.

Billede af bogen TRIST TIGER af Neige Sinno, som bliver omtalt og beskrevet i indlægget

Mange tak for din kommentar!

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.