The Paris Wife

Forfatter: Paula McLain
Titel: The Paris Wife (2011)
Sider: 392
Forlag: Virago

THE PARIS WIFE er en fiktiv fortælling om det virkelige ægteskab mellem Ernest Hemingway og Hadley Richardson. Det er en roman om kærlighed, når den er fantastisk, og når den pludselig ikke er der længere. Som der står i en blurb på bagsiden: Det er en tragisk historie om kærlighed og bedrag.

Vi befinder os i 1920’ernes Paris. Byen er midt i sin jazz-tid, glamourøs, men også mærket af krigen. Hemingway og Hadley er glade, og de er gode sammen. I Paris er de er en del af det tres chic’e Paris. Kunstnernes Paris. Og her hænger de ud med andre kunstnere og forfattere som fx Gertrude Stein og F. Scott Fitzergerald. De drikker kaffe på fortovscaféerne, snakker om litteratur og kunst, drikker absint, spiser på restaurant og danser natten lang.

Der er fart på (tilsat en del champagne), og det er et miljø, der er på vej fremad. Ligesom Hemingway, som vi følger, mens han får sine første gennembrud som forfatter. Miljøet er intellektuelt og ambitiøst, og jeg kan lide at læse om det. Det er inspirerende at høre om Hemingway, Gertrud Stein og de andre forfattere, der er seriøse omkring deres arbejde med at skrive.

Disciplinen og deres drive springer nærmest ud af siderne, når man læser om Hemingways skriverutiner og Gertrud Steins som den skrappe mentor. De skriver ikke for sjov. Jeg synes altid, det er befriende at få gjort op med den romantiske forestilling om forfatteren som et geni. Forestillingen, om talentet som en gave udvalgte er heldige at få.

Hadley er kvinden bag manden, der støtter og motiverer. Det er smukt, fordi hun gør det af ren kærlighed, men det bliver lidt trist, når hun bliver en skygge bag sin mand uden egne drømme og mål. Hun er bogens fortæller, det er hendes erindring, men hendes person indtager aldrig rigtig fortællingen, som mange af de øvrige karakterer gør. I stedet er hun den faste klippe, trygheden, der giver Hemingway rum til at skrive.

Hadleys gode egenskaber og Hemingways begejstring for hende, er meget fint fortalt, men jeg alligevel ikke undgå at blive irriteret og frustreret over Hadley, når hun bliver selvudslettende i sin kamp for at redde ægteskabet.

På mange måder er THE PARIS WIFE en chik roman, der får nescaféen til at smage som en espresso købt på en fortovscafé i Montmatre med udsigt til Sacré Coeur. Men THE PARIS WIFE er mere end det, for det magiske pariserunivers får tyngde, som dramaet og tragedien begynder af indfinde sig i fortællingen. Dér bliver fortællingen mere ægte, den får nerve, der er noget på spil, og vi ser personerne som virkelige mennesker – og ikke blot som statister i en glamourøs pariser-forestilling. 

Slutningen vil jeg ikke afsløre i detaljer, men den er tragisk på en utrolig fin og rørende måde, der gør romanen sympatisk. Den slutter med fred.