Jeg er vokset op i en betonlejlighed, hvor det tætteste man kom på naturen var, at plukke de tulipaner anlægsgartneren havde plantet i de firkantede trækasser eller rode rundt i det træflis, der var placeret under gyngestativet på legepladsen.
Op gennem min opvækst har jeg været på en masse udflugter til skoven, naturreservater og stranden. Jeg har selvfølgelig også haft geografi og biologi i skolen. Men alligevel ved jeg ikke særlig meget om den natur, som jeg desværre sjældent kommer ud i. Egentlig kan det jo så også være godt det samme. Men da jeg så bogen Danmarks dyr og planter tænkte jeg, at her er muligheden for at indhente det forsømte.
Der er flere af mine venner, der har grint af min nye bog, men jeg er altså virkelig glad for den. Jeg synes, at noget af det sejeste er folk, der ved en masse, og det kan den her bog (blandt andet) hjælpe mig med. Og jeg glæder mig meget til at tage bogen med i sommerhus, for så skal der spottes fugle og name-droppes på buske og blomster.
Men det vigtigste er, at bogen kan hjælpe mig med at blive dus med himlens fugle og skovens grønne træer…
“Nu må I love mig én ting!?”
“Jo?”
“I må ikke begynde at græde, fordi at jeg går.”
BØGER PÅ STRIBE 